Forårsrengøring af naturen

Naturen og vores gader og stræder er desværre ofte skæmmet af henkastet affald, som både er til skade for miljøet og en torn i øjet på mange Helsingør-borgere. På Affaldsdagen den 22. april kan alle medvirke til at gøre Helsingør til et smukt og rent sted at leve. Hvis du alligevel skal ud og gå en tur i forårsvejret, så tag en affaldssæk med og vær med til at gøre en forskel for dit lokalmiljø.

Hvis du gerne vil gerne vil gøre en ekstra indsats i et naturområde, kan du også melde dig til at deltage i indsamlingen ved et af de mange indsamlingssteder rundt om i Helsingør Kommune. Så vil du blive udstyret med affaldssække, handsker, affaldstænger og drikkevarer.

Læs mere i pressemeddelelsen her.