Anvisningsordning

Hvis der for en affaldstype ikke findes en kommunal indsamlingsordning, anviser kommunen det sorterede affald til et godkendt behandlingsanlæg.

I praksis betyder det, at virksomheden selv skal lave en aftale med en transportør om at få hentet det sorterede affald og bragt affaldet til et behandlingsanlæg. Læs mere i sorteringsguiden.

Transportøren og behandlingsanlægget skal være godkendt af Helsingør Kommune. I sorteringsvejledningen er affaldstyper, der anvises, mærket med (ANV). Du kan finde anviste anlæg i Anvisningshåndbogen.

Kriterier for at et behandlingsanlæg kan få en anvisningsaftale.
En anvisningsaftale omfatter modtagelse af nogle nærmere fastlagte affaldsfraktioner. Ved indgåelse af en anvisningsaftale er der ikke lovet det pågældende behandlingsanlæg modtagelse af affald i et bestemt omfang.

Ansøgning om indgåelse af anvisningsaftale fremsendes til:
Helsingør Affald
Mørdrupvej 15
3060 Espergærde

Ansøgning om indgåelse af anvisningsaftale sker på særlige ansøgningsskemaer, der rekvireres hos Teknisk Forvaltning, Helsingør Affald. Yderligere skal der vedlægges dokumentation for:

  • Behandlingsanlæggets gældende miljøgodkendelse til modtagelse og behandling af de affaldsfraktioner, der ønskes omfattet af anvisningsaftalen
  • Behandlingsanlæggets produktionsproces
  • Behandlingsanlæggets modtageregler

Kriterier, der skal være opfyldt:

Ved indgåelse af anvisningsaftale mellem behandlingsanlæg og Forsyning Helsingør, forpligter behandlingsanlægget sig til at modtage affald efter nærmere fastlagte krav i aftalen, herunder bl.a. at:

  • Overholde gældende lovgivning
  • Sikre, at de affaldsfraktioner, der tilgår behandlingsanlægget behandles som angivet i gældende miljøgodkendelse
  • Sikre, at genanvendelige fraktioner genanvendes miljømæssigt forsvarligt
  • Give en tilbagemelding om læs, der ikke overholder erhvervsaffaldsregulativets bestemmelser
  • Pligt til at foretage stikprøvekontrol
  • Sikre, at alt indkommet affald registreres korrekt efter ISAG-standarden. Oplysningerne skal indberettes en gang årligt til Teknisk Forvaltning 
  • Sikre, at der ikke opstår verserende miljøsager
  • Fremsende til enhver tid opdateret takstblad