Hvem kan bruge genbrugspladsen?
Alle borgere, hvis husstand betaler til genbrugspladsen, kan benytte pladsen. Alle enfamilieboliger og de fleste ejendomme med flere boliger betaler til genbrugspladsen. En række større ejendomme har etableret egen genbrugsplads. Beboere i disse ejendomme betaler ikke til Skibstrup Genbrugsplads, og de kan derfor ikke benytte pladsen.
Alle husstande og virksomheder, der betaler til genbrugspladsen har ret til at aflevere op til 2.000 kg sorteret affald pr år. Har du mere affald, skal det indvejes og afregnes i vejebodens åbningstid, som er alle hverdage fra kl. 8.00 til kl. 14.00.
Biler på op til 3.500 kg eksklusiv evt. trailerens vægt har adgang til pladsen. Denne grænse er indført af hensyn til sikkerheden for de mennesker, der færdes på pladsen.





