Storskrald & haveaffald

Storskrald er større kasserede brugsgenstande fra hjemmet, men ikke dagrenovation. Storskraldet skal sorteres i nedenstående syv fraktioner. De forskellige typer affald skal sorteres og bliver afhentet særskilt.

Haveaffald er affald fra haven, der kan komposteres. Helsingør Affald anbefaler kompostering i egen have. Det er den mest miljøvenlige måde at bortskaffe haveaffald på.
Tryk her for at bestille en kompostbeholder

Du finder information om haveaffald længere nede på siden.

Ved manglende afhentning af storskrald og haveaffald kontakt M.Larsen Vognmandsfirma på telefon 4913 8128.

Storskrald

  • Mindre dele skal bundtes eller lægges i gennemsigtige plastsække.
  • Bundter, sække og kasser med storskrald må maks. veje 20 kg.
  • Bundter må maks. måle 50 x 50 x 200 cm. Brug venligst holdbar snor.

Fraktioner

Pap til genanvendelse

Ren og tør papemballage (skal foldes sammen og bundtes)
Massivt pap og bølgepap
Karton

Jern og metal

Cykler, grill, barnevogne og rør
Sengebunde og møbelstel af metal
Komfurer, vaskemaskiner, tørretumblere, plæneklippere (tømt for olie og benzin)

Brændbart affald

Brædder og møbler af træ
Plastemballage og gulvtæpper
Bøger, snavset papir og pap
Tekstiler og madrasser uden fjedre
Brændbare plader/døre (maks. 100 x 200 cm)

Hårde hvidevarer

CFC-holdige køle- og fryseskabe, vaskemaskiner, komfurer.

Elektronik

Computere, printere, fjernsyn mm.

Affald til deponering

Imprægneret træ (uden søm og skruer)
Keramik, stentøj og porcelæn
Glas, der ikke kan genanvendes

Træ til neddeling

Trærødder uden jord
Grene og træstammer med en diameter på over 10 cm. Max. 2 m. i længden. Max. 20 kg.

Medtages ikke som storskrald

Bygningsaffald og sanitet
Fyringsanlæg og dele heraf
Biler, motorcykler, knallerter og dele heraf.

Haveaffald

Du kan aflevere 10 enheder pr. afhentning.

  • En enhed er fx et bundt grene eller en sæk haveaffald
  • Haveaffald skal bundtes forsvarligt eller lægges i papirsække.
  • Bundter og sække med haveaffald må maks. veje 20 kg
  • Bundter må maks. måle 50 x 50 x 200 cm. Brug venligst holdbar natursnor, fx bomuld eller sejlgarn - ikke nylonsnor eller ledninger.

Ja tak

  • Blade
  • Græs
  • Planter og plantedele
  • Grene og stammer (maks. 10 cm i diameter og 2 m lange).

Nej tak

Følgende ting skal afleveres på genbrugspladsen:

  • Jord og sten
  • Grene og stammer, tykkere end 10 cm i diameter
  • Trærødder

Grene og trærødder uden jord kan også sættes ud som storskrald

Kompost fra Skibstrup Affaldscenter

På Skibstrup Affaldscenter, Gørlundevej 4, 3140 Ålsgårde, producerer vi kompost af det rene kildesorterede haveaffald (grene, blade og græs), som vi modtager fra borgere og anlægsgartnere.

Som borger i Helsingør Kommune kan du frit afhente Skibstrup Kompost på genbrugspladsen året rundt.

I perioden fra april og til september tilbyder vi levering af kompost til din hjemmeadresse. Det koster 290 kr. pr. levering. Du kan bestille levering ved at kontakte os på 48 40 50 50 eller sende din bestilling til kompost@fh.dk - husk at oplyse navn, adresse og telefon nummer.

VI  tilbyder levering af to forskellige kvaliteter af kompost:

Skibstrup Kompost er råkompost og gratis. Du betaler kun 290 kr. pr. levering. Komposten kan anvendes som den er - men bør opblandes med jord eller sand inden den anvendes til såning.

Skibstrup Topdress er kompost, der er blandet op med ca. 40 % vasket sand. Skibstrup Topdress koster 100 kr. pr. ton + 290 kr. pr. levering. Denne type kompost er rigtigt god til fx at opfriske gamle græsplæner med eller som toplag, når der skal anlægges en ny græsplæne.

 Du kan læse meget mere om kompost og om, hvordan det anvendes i haven i vores pjece ”God kompost - glad have".

Husejere

Storskrald og haveaffald skal stilles ud til skel mellem ejendom og fortov/vej inden kl. 07.00 på afhentningsdagen. Der hentes storskrald fem gange og haveaffald to gange årligt. Se hvornår vi henter på din adresse i "Min Affaldsplan" som du finder i højre side eller på forsiden. Du kan også aflevere storskrald og haveaffald på Skibstrup Genbrugsplads

Lejligheder

Alle ejendomme med 1-6 boliger er med i ordningen for indsamling af storskrald og haveaffald. Ejendomme med flere end 6 boliger kan vælge at være med. Spørg din udlejer/administrator, hvis du er i tvivl om, hvorvidt din ejendom er tilmeldt. Hvis ejendommen ikke er med i indsamlingsordningen, kan du aflevere storskrald og haveaffald på Skibstrup Genbrugsplads. Hvis du bor i en større ejendom med egen genbrugsplads, skal du benytte denne.

Administrator og viceværter

Det er administratoren/udlejeren, der skal organisere en ordning for storskrald, og der er forskellige ordninger alt efter hvor mange beboere, der er i ejendommen. Den kommunale indsamlingsordning for storskrald er obligatorisk for ejendomme med 1 til 6 boliger. Skibstrup Genbrugsplads kan benyttes som supplement. Beboerne kan benytte Skibstrup Genbrugsplads. Beboere i større ejendomme med egen genbrugsplads skal benytte denne. Større ejendomme/afdelinger med mere end 100 boliger kan søge om fritagelse for benyttelse af og betaling til Skibstrup Genbrugsplads, hvis de etablerer egen genbrugsplads, der kan godkendes af Helsingør Affald. Kontakt Helsingør Affald for mere information.