Helsingør Renseanlæg

Anlægget er opbygget til MBKNP (MekaniskBiologiskKemisk NitratPhosphor) rensning.                 

Anlægget har en kapacitet på 75.000 PE (Personenheder – 60 % fraktil).

Den maksimale vandføring er 1.100 m3/time.  

Helsingør Renseanlæg behandler spildevand fra Helsingør by, afgrænset mod nord ved Dykkerklubben/Julebækhuset, ind over land mellem Horserød og Nygård og mod syd ved Stubbedamsvejens udmunding i Strandvejen.  

Tilløbet til anlægget sker gennem en gravitationsledning fra Kongevejen, og fra en pumpestation der ligger på DSB-arealet, hvor spildevandet løftes til indløbsristen, hvor tilbageholdt ristestoffer vaskes, presses og ledes i endeløse poser til containere.  

Spildevandet ledes videre til et dobbelt beluftet sand og fedtfang, hvorfra sandet pumpes til sandvasker. Fedt og olie afskrabes fra overfladen og pumpes fra fedtbrønd til videre behandling i mesofil rådnetank.

Til fire primærtanke

Efter sandfang føres der maximalt 1100 m3 /h til fordeling i fire primærtanke, flow over 1100 m3 aflastes til recipienten (Øresund). Til forfældning anvendes aluminiumklorid, den resterende fosforfjernelse foregår ved hjælp af biologisk forsforfjernelse. Slam fra primærtrinnet pumpes direkte til rådnetank.  

Fra forklaringstankene ledes spildevandet ind i en mellempumpestation, hvorfra spildevandet løftes op til den biologiske del, som består af tre parallelle tanksektioner – to i drift og én i driftsklar stand – med hydrolysetanke, luftningstanke og denitrifikationstanke, samt fem parallelle efterklaringstanke.

Returslammet pumpes fra pumpesumpen til et fordelerbygværk, hvor det fordeles til tanksektionerne.  

Kvælstof fjernes

Kvælstoffjernelsen udføres efter recirkulationsprincippet, hvorfor spildevandet pumpes rundt mellem nitrifikation og denitrifikationsdelen. Fuldstændig omrøring og opblanding sikres ved hjælp af propelomrørere i denitrifikationstankene og bundbeluftningen i nitrifikationsdelen.  

Det biologiske overskudsslam koncentreres på tromleforafvander. Herefter passer en del strøm igennem et ultralydsanlæg, hvor slammet først bliver findelt og derefter ledt videre til ultralydsdelen, som med en frekvens på 20.000 Hz stimulerer nedbrydningen af organisk stof i en efterfølgende udrådningsproces. Den resterende del af overskudsslammet pumpes til videre behandling i mesofil rådnetank.  

Fordelen ved ultralydsbehandling er: øget omsætning af organisk stof i rådnetanken, øget gasproduktion, forbedret slutafvanding, herunder reduceret polymerforbrug, samt en forbedret slamreduktion. Det udrådnede slam afvandes til 25 % i højtryksdecanter og transporteres herefter til Stigsnæs til videre oparbejdning af carbogrit.  

Metangas afbrændes

Den fremstillede metangas afbrændes i kedel og gasmotor med henblik på el og varmefremstilling. El produktionen afsættes til nettet og varmen, som via en indskudt varmeveksler i kølevandssystemet bruges til procesvarme og til rumopvarmning på anlægget.  

I tilfælde af driftsstop på gasmotoren, og kedlen ikke kan afbrænde den fornødne mængde metangas, sker der en afbrænding af den resterende gas i en gasfakkel. Styring, regulering og overvågning af anlægget foretages ved hjælp af IGSS 32v.6.o og STAR til den biologiske del.  

På anlægget er der et laboratorium, hvor der dagligt analyseres spildevand for nitrat, total kvælstof og fosfor. Herudover analyseres slam for tørstof og glødetab fra flere steder på anlægget.  

Installationen af STAR (STyring Af Renseanlæg) blev færdigindkørt i 1999 og kører nu optimalt. Det styrer nu også en hydrolyseproces i forbeluftningstanken, samt Bio P.  

I projektet SMAC (SMArt Control of wastewater systems) er der i perioden 2001-2004 indført særlig styring ved højt flow samt forbedret styring af næringssaltfjernelse og returslam.