Spildevand

De fleste ejendomme i Helsingør Kommune er tilsluttet det offentlige kloaksystem. Alene hovedsystemet af kloaker er 530 kilometer langt. Du kan læse mere om tilslutning til kloaknettet her.

På dette kort kan du se de områder i Helsingør, der er tilsluttet det offentlige kloaknet.

I landområderne og i visse sommerhusområder fjernes spildevandet via samletanke og septiktanke. Du kan læse mere om de ukloakerede områder her.

Kloakker skal vedligeholdes

Som alt andet byggeri bliver kloakker også slidte. Levetiden for kloakker er 50-100 år, men kloakkerne er ikke som huse synlige i bybilledet. Derfor har der traditionelt ikke været meget fokus på dem.

I Helsingør Kommune er mange kloakledninger i dag nedslidte og skal renoveres eller helt udskiftes inden for få år. Situationen er den samme mange andre steder i Danmark. I 1999 begyndte Helsingør Kommune en intensiv undersøgelse af kommunens 530 kilometer lange kloakhovedsystem. De store centrale hovedkloakledninger og flere af de ældre kloakledninger i bycentrum er blevet undersøgt. Kommunen er nu nået ud til de lidt mindre kloakledninger i kommunens industriområder og boligområder. Undersøgelserne forventer vi at afslutte i 2011. På baggrund af undersøgelserne udarbejder vi delsaneringsplaner for de enkelte områder.

Du kan læse mere om, hvor kloaknettet undersøges her.

Du kan læse mere, hvordan kloaknettet renoveres her.

Du kan læse mere om ansvarsforhold her.

Oversvømmelser og vand i kælderen

Overløb af spildevandsbassiner og vand i kælderen er et stigende problem i Danmark. Det skyldes, at klimaet ændrer sig, og vejret generelt er blevet varmere. Det medfører bl.a. øget nedbør end tidligere.

Størstedelen af de danske kloaker er tilmed forældede og i gang med en udskiftning. Kraftigt regnskyl kan lede til oversvømmelse af din grund eller vand i kælderen, når kloakkerne ikke kan absorbere alt vandet. Det er både dyrt, besværligt og ofte ubehageligt.

Du kan læse mere om, hvad der sker ved overløb fra spildevandsbassiner her.

Du kan læse mere om vand i kælderen her.

Du kan selv gøre noget for at hindre eller begrænse oversvømmelserne.

Spildevandsplan til 2014

I 2003 vedtog Helsingør Kommunes byråd en ny spildevandsplan, der gælder frem til og med 2014.

Planen sikrer, at du og dine medborgere oplever mindst mulig sundhedsrisiko og gene ved kloaksystemerne. Du kan læse mere om spildevandsplanen her.

Tømningsordning for bundfældningstank

Helsingør Kommune indførte fra 2003 en kommunal ordning for tømning af bundfældningstanke. Den betyder, at alle ejendomme i Helsingør Kommune, der er registreret med bundfældningstank, automatisk er tilmeldt ordningen. Du kan læse mere om tømningsordningen her.