Misfarvet vand
Hvis der opstår brud på en vandledning, eller ved andre driftsforstyrrelser på vandforsyningens ledningsnet, kan nogle forbrugere opleve, at der i kortere perioder kommer misfarvet vand ud af hanen.
Dette skyldes, at der kommer jern og mangan i vandledningsnettet. Jern og mangan er ikke sundhedsfarligt, og derfor er denne misfarvning af vandet uskadelig og uden sundhedsfare.
For højt indhold af jern kan dog under uheldige omstændigheder misfarve dit vasketøj.
Er det sket, anbefaler Forbrugerstyrelsen, at du gør følgende:
- Læg tøjet i vand tilsat 100 gram citronsyre pr. 10 liter vand. Brug en plastbalje - ikke badekarret, da syren kan ødelægge emaljen. Brug så varmt vand som tøjet kan tåle.
- Lad tøjet ligge i blandingen fra ½ time til et døgn, afhængigt af hvor kraftig misfarvning der er tale om.
- Skyl tøjet godt igennem i blandingen (brug gummihandsker) og skyl efter i rent vand. Skyl færdigt i vaskemaskinen.
- Vær opmærksom på, at syren i nogle tilfælde kan skade tøjets farver og angribe lynlåse og knapper af metal.




