Sådan tjekker du om afkølingen virker
Det er vigtigt, at varmeledningerne ikke bliver for varm, så der kommer for meget vand gennem anlægget, for højt energiforbrug og et større varmetab. Det kan du selv let tjekke.
Der skal være højst mulig forskel mellem fjernvarmevandets temperatur, når det går ind i ejendommen, og når det går tilbage til værket.
Tjek at ledningen er kold eller lunken
Returledningen skal helst føles kold eller lunken. Hvis du ikke kan holde om returledningen med hånden, er den for varm, og gennemløbet sker for hurtigt.
Det betyder, at varmeværket skal sende en uforholdsmæssig stor vandmængde igennem anlægget. Hvilket betyder et større energiforbrug til forøget pumpearbejde. Ydermere vil en høj returtemperatur betyde større varmetab fra fjernvarmeledningerne.
For fjernvarmeværkets driftsøkonomi og for din egen varmeøkonomi, er det derfor meget vigtigt, at afkølingen bliver størst mulig.
I fyringssæsonen – december til marts – skal det være muligt at afkøle fjernvarmevandet mellem 25 - 40ºC. Om sommeren, når der kun bruges varmt brugsvand, vil afkølingen være noget mindre, f.eks. 15 - 25°C.
På årsbasis skal den gennemsnitlige afkøling være størst mulig – og helst ikke under 25ºC
Du kan selv regne det ud ved at følge denne regneformel:
- Forbruget af varmeenergi i antal kWh
- Divideret med den gennemstrømmede vandmængde i m3
- Omregnet til grader Celcius ved at gange med 0,86.
Et eksempel:
Energiforbruget er 15.000 kWh, og den gennemstrømmede vandmængde er 300 m3. Udregningen bliver:
|
15.000 kWh x 0,86 |
= 43o C |
|
300 m3 |
|
Skemaet viser, hvordan varmeforbruget fordeler sig over normalåret. Varmtvandsforbruget udgør normalt ca. 30 procent. Det fordeler sig jævnt over året med ca. 2,5 procent pr. måned.
|
|
Pr. måned |
Sammenlagt |
|
Januar |
15,5 % |
15,5 % |
|
Februar |
14,5 % |
30,0 % |
|
Marts |
13,0 % |
43,0 % |
|
April |
8,0 % |
51,0 % |
|
Maj |
3,5 % |
54,5 % |
|
Juni |
2,5 % |
57,0 % |
|
Juli |
2,5 % |
59,5 % |
|
August |
2,5 % |
62,0 % |
|
September |
3,5 % |
65,5 % |
|
Oktober |
8,0 % |
73,5 % |
|
November |
12,0 % |
85,5 % |
|
December |
14,5 % |
100,0 % |




