Elnettet udbygges så færger på Øresund kan sejle på el

Presse

Det er med stor glæde, at HH Ferries og Forsyning Helsingør har indgået en aftale om at udbygge elnettet i Helsingør, så færgerne fra udgangen af 2017 kan sejle på el.

HH Ferries har besluttet at ombygge de to færger Tycho Brahe og Aurora til batteridrift som led i virksomhedens miljøsstrategi. Inden udgangen af 2017 vil der således blive installeret batterier til fremdrift på de to færger, hvilket vil gavne miljøet i Øresundsregionen.

Projektet indebærer, at elnettet skal forstærkes for at kunne levere de store mængder strøm, som elektrificering af færger kræver. Bestyrelsesformand Per Tærsbøl udtaler: ”Vi er meget glade for planerne og aftalen om at færgerne skal sejle på el. Projektet er meget fremsynet. HH feries formår at tage miljøhensyn helt ind i kerneforretningen og skabe udvikling samtidig”

Udbygningen af elnettet indebærer at en række nye kabler skal nedgraves i Helsingør. Per Tærsbøl fortsætter: ”Vi skal nedgrave over 7 km kabler det næste års tid. Vi vil bestræbe os på at minimere generne mest muligt”

Med aftalen understreges Forsyning Helsingørs ønske om at være en miljøvirksomhed og understøtte udviklingen af infrastrukturen i Helsingør Kommune.

Om Forsyning Helsingør
Forsyning Helsingør leverer el, varme samt vand og sørger for, at spildevand og affald kommer godt væk. Det er vores mål at levere ydelser af høj kvalitet og give vores kunderen rigtig god service. Forsyning Helsingør har fokus på miljø og innovation og arbejdermålrettet på at skabe løsninger, der beskytter miljøet lokalt, nationalt og globalt.

Kontakt

Bestyrelsesformand Per Tærsbøl, 2758 6305
Energichef Peter Kjær Madsen, 4840 5320
Adm. direktør Jacob Brønnum, 3030 0651

Kontakt

Birgitte Bergman - Bestyrelsesmedlem

Birgitte Bergman

Bestyrelsesmedlem
Jacob Brønnum

Jacob Brønnum

Adm. direktør
4840 5100