Ny affaldsordning

De fleste husstande i Helsingør Kommune er nu godt i gang med affaldssortering.

none

Ny affaldsordning

Fremover skal vi alle sortere madaffald, plast, metal, papir og småt pap fra restaffaldet. Derfor får alle nye affaldsbeholdere med hver sit rum til hver type affald.

Det sker, fordi vi gerne vil udnytte de ressourcer, der er i affaldet. Så i stedet for at fx bananskræller og metalemballage bliver sendt til forbrænding, vil de i den nye affaldsordning blive genanvendt hver for sig. Madaffaldet bliver sendt til et anlæg i Ølstykke, som omdanner det biopulp. Pulpen sendes videre til et anlæg i Solrød, hvor det omdannes biogas og gødning. Biogassen opgraderes til fossilfri naturgas, der bl.a. kan bruges i transportsektoren. Gødningen leveres til landbrug, hvor det kommer på markerne, så næringsstofferne igen kan indgå i naturens kredsløb. Metallet sorteres i Roskilde, hvorefter det sendes til virksomheder, der omsmelter det, så det kan bruges i nye metalprodukter.

Med den nye ordning sparer vi både på vigtige ressourcer, gavner miljøet og hjælper til med at nå det fælles affaldsmål, som vi har i Danmark og i Helsingør. Allerede i starten af 2022 genanvender vi halvdelen af vores affald.

Sker etapevis

Det indsamlingssystem, som indføres i Helsingør Kommune, er afprøvet med succes andre steder i landet. Det kommer til at gælde for både villa, parcel- og rækkehuse, etageboliger og sommerhuse.

De nye affaldsbeholdere blive kørt ud i etaper. Første etape startede i februar 2020 med etageboliger samt rækkehuse med fælles løsninger primært i Espergærde, Snekkersten og Kvistgård. Anden etape fulgte i efteråret 2020, hvor det blev udrullet til resten af husstandene i etageboliger og rækkehuse med fælles løsninger. Grundejer- og boligforeninger, der vælger at etablere nedgravede affaldsløsninger kobles på løbende.

Tredje etape startede i forår 2021 og gælder for villa, parcel- og rækkehuse med individuel løsning. Sommerhuse blev tilkoblet den nye affaldsordning i foråret 2022.

I bykernen i Helsingør kommer der en særlig affaldsløsning tilpasset udfordringerne med fx snævre gader, smalle porte og luftledninger. Byrådet har i december 2020 vedtaget en kombinationsløsning med beholdere i baggårdene, hvor det er muligt - samt fem affaldsøer med nedgravede løsninger på udvalgte steder i byen. Løsningen for bymidten anlægges i efteråret 2023 og start på indsamlingen forventes foråret 2024.

Du får mere information

Inden ordningen træder i kraft, vil du få mere information om ordningen, og hvordan du skal sortere. Alle vil få et brev, så den enkelte husstand mere præcist ved, hvornår de nye beholdere kommer.

Ordningen træder i kraft, så snart de nye beholdere leveres til ejendommen. Når det sker, bliver der sat en lille grøn køkkenspand med affaldsposer og en sorteringsvejledning på dit dørtrin eller i din opgang, så du er klædt på til sorteringen. Madaffaldsspanden rummer 7 liter og er ca. 23 cm høj, 25 cm bred og 23 cm dyb.

Du kan orientere dig i sorteringsvejledningen allerede nu. Se sorteringsvejledning til beholdere på hjul og til nedgravede beholdere øverst på siden under filer.

koekkenspand.jpg