Find alle ledninger og undgå graveskader

Inden du sætter spaden i jorden, er det en god idé at undersøge, hvad der ligger gemt. Det kan blive dyrt og være farligt, hvis du ikke gør det.

Gravearbejde

Her finder du information om, hvor du kan finde ledninger, så du undgår graveskader.

Du har flere muligheder for at finde oplysninger om ledninger. Der er dog forskel på om det er private ledninger dvs. indenfor matrikelskel som kun forsyner den enkelte ejendom eller om det er forsyningsledninger som primært ligger udenfor matrikelskel.

Vær opmærksom på, at der kan ligge forsyningsledninger på private matrikler!

LER (ledningsejerregister)
LER er et landsdækkende register over alle landets ledningsejere. Når du søger i LER, får du en samlet oversigt over ledningsejere i det graveområdet du ønsker.

Fordelen ved at søge i LER er, at du får oplysninger om

  • alle Forsyning Helsingørs ledninger
  • ledninger fra andre forsyningsvirksomheder
  • Stofa, TDC og andre virksomheder

Find oplysninger via LER

Helsingør Kommunes ejendomsarkiv (byggesager - indenfor matrikelskel)
I ejendomsarkivet finder du din byggesag. I byggesagen kan du se bygningstegninger, tidligere byggetilladelser mv. på din ejendom. Du finder også tegninger over private ledninger inde på grunden.

Find oplysninger via ejendomsarkivet

Webgis (Forsyning Helsingørs ledningsnet)

I vores Webgis finder du oplysninger om Forsyning Helsingørs ledningsnet, som er:

  • Fjernvarme - Ledninger
  • Vand - Stikledninger, jordledninger og stophaner
  • Spildevand – brønde, strømpile og kloakledninger frem til skel.
  • Baggrundskort, matrikelkort og luftfoto

Det er ikke muligt at finde oplysninger om private ledninger i Webgis. Hvis denne oplysning findes, finder du den i din byggesag.

Find oplysninger via Webgis

Simpel vejledning i brugen af Webgis