For meget plastaffald?

Læs hvad du kan gøre, hvis du har svært ved at få plads til dit plastaffald i plastbeholderen. Husk at Mad- og drikkekartoner (MDK) sorteres sammen med plastaffald.

plastposer

Hvis du oplever, at din plastbeholder hurtigt bliver fyldt, kan du gøre en række forskellig ting for at udnytte pladsen i beholderen og komme problemet til livs. Her får du 3 gode tips til, hvad du kan gøre:

  1. Du kan stable plastbakker og plastbøtter fra kød, pålæg, mejeri og frugt oven i hinanden.
  2. Du kan give hårde plastflasker og plastdunke fra sæbe, juice og vaskemiddel et tryk på midten, så de får et fold.
  3. Du kan samle alt blød plast i en pose, trykke luften ud af posen og binde posen stramt.

Har du mere plastaffald, end der kan være i plastbeholderen, kan du også sætte en klar plastsæk med det overskydende plast ved siden af plastbeholderen på tømmedagen. Har du altid mere plast, end der kan være i plastbeholderen, kan du bestille en ekstra 240 L beholder kun til plast – dette gøres ved at kontakte Kundeservice.

Store plastting som fx havemøbler, bobslæder eller badebassiner skal ikke i beholderen, men enten på en af kommunens genbrugspladser eller til storskrald.