Klimatilpasning - Tikøb

Helhedsplan på vej

Klimatilpasning - Tikøb 2

Helhedsplanen skal bl.a se på, hvordan regnvand i Tikøb kan bruges til noget positivt, der skaber ekstra værdi for lokalsamfundet.

Afløbssystemet i Tikøb er nedslidt og utidssvarende.  Det ses bl.a. ved kraftigt regnvejr, hvor kloakker kan løbe over, og der kan forekomme en del overløb af kloakvand til Esrum Sø. Med fremtidens mere intense nedbørsmængder bliver risikoen for oversvømmelser og dårligt vandmiljø større år for år. Det gør også at grundejere risikerer at få oversvømmet baghaver, huse og veje.

Derfor er Forsyning Helsingør i gang med en helhedsplan for Tikøb, som skal fastlægge, hvordan afløbssystemet skal opgraderes de næste årtier, så der bliver mere styr på regnvandet, og risikoen for oversvømmelser og overløb minimeres.

Løsningerne udvikles til dels i samarbejde og dialog med de lokale borgere  – og med en særlig fokus på, om regnvandet kan bruges til noget positivt, der kan skabe glæde i byen, når nu Forsyning Helsingør alligevel skal investere penge i et nyt og større afløbssystem.