Affaldsbeholdere skal stå på egen grund

Affald

Få inspiration til at indrette din egen standplads.

Affald - korrekt placering af beholder

I takt med udrulningen af den nye affaldsordning med mere sortering ved husstanden, har de fleste kunder fået flere affaldsbeholdere. For nogle kan det være en udfordring at finde plads til de nye beholdere. Men løsningen er ikke at sætte dem permanent på fortovet, rabat eller vejareal. Disse områder skal være farbare for fodgængere, cyklister og andre trafikanter.

Du er forpligtet til at indrette en standplads til affaldsbeholderne på din egen grund. Beholderne skal derfor placeres på egen matrikel med mindre, der er særlige omstændigheder, og det er truffet aftale om andet. Vejmyndigheden – Helsingør Kommune - har nu varslet, at reglerne vil blive håndhævet.

Men det behøver ikke være svært at indrette en standplads. Du kan få inspiration til, hvordan det kan gøres her.

Husk at der også skal være en farbar adgangsvej, så Forsyning Helsingør kan indsamle dit affald på en effekt måde, hvor servicemålene overholdes. Det er derfor vigtigt, at skraldemændene nemt kan komme til dine beholdere, når de skal tømmes. Læs mere om adgangsveje her.

Grundejere kan også vælge at stille beholderen frem til skel kort før tømning.