Genbrugspladsen er åben for erhverv og lukker i weekenden

Affald

Et særligt driftsberedskab på Skibstrup Affaldscenter betyder, at der holdes åbent for erhvervslivet med reduceret åbningstid og lukket i weekenden. Private kunder henstilles til ikke at besøge genbrugspladsen indtil corona-situationen er normaliseret.

none


Genbrugspladsen i Skibstrup går fra onsdag den 18. marts over til et særligt driftsberedskab, der betyder, at der er åbent for virksomheder med erhvervsmærkat fra kl. 8.00 – 16.00 på hverdage. I weekenden er der lukket. Forsyning Helsingør henstiller til at private borgere bliver hjemme og ikke kører affald til genbrugspladsen, indtil situationen omkring corona-virus (COVID-19) har normaliseret sig.

”Vi har ønsket at fastholde et så højt serviceniveau som muligt i denne særlige situation. Derfor har vi fulgt situationen på genbrugspladsen dag for dag. Vi må nu konstatere, at presset på pladsen har været massivt siden slutningen af sidste uge. Med mange borgere hjemme og lukning af de omkringliggende kommuners genbrugspladser står vi i en uholdbar situation, hvor vi ville kunne se frem til endnu flere besøgende – specielt i weekenderne”, fortæller Jens Bertram, bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør, og fortsætter:

”Derfor reducerer vi åbningstiden samt lukker i weekenden. Samtidig henstiller vi private borgere til at vise forståelse i denne situation og ikke køre ud til genbrugspladsen med deres affald, indtil forholdene igen er normale.”

De seneste dage har der været op mod dobbelt så mange besøgende som normalt på genbrugspladsen. Forsyning Helsingør vil løbende og dag for dag vurdere driftsberedskabet i forhold til sundhedsmyndighedernes anbefalinger om corona-virus og håber, at situationen snart forberedes.