Har du modtaget en lækage eller rørsprængning besked?

Nyhed

Hvis du har fået en SMS eller e-mail fra os om en mulig lækage eller rørsprængning, så læs med her.

none

Lækage alarm
Når vi sender en SMS eller e-mail om en mulig lækage, skyldes det, at vores måler registrerer, at vandet aldrig står stille i vandmåleren.

Det kan skyldes løbende toiletcisterner, utætte vandhaner, utætte sikkerhedsventiler i varmtvandsbeholdere eller andre utætheder.  

Men det kan også skyldes en ændring i dit forbrug – fx at du er mere hjemme i en given periode måske pga. ferie, og derfor bruger mere vand.  

Vores systemer kigger efter, om dit vandforbrug står stille tre gange i løbet af et døgn. Hvis ikke det gør det, sender vi en SMS eller e-mail. Beregningen er et gennemsnit af forbruget i de tre timer på døgnet, hvor forbruget er lavest.

Rørsprængning
Når vi sender en SMS eller e-mail om en mulig rørsprængning, skyldes det, at vores måler registrerer, at vandstrømmen overskrider en forprogrammeret grænse i over 30 minutter.

Det kan skyldes, at du har vandet haven, eller at børnene har taget et langt bad lige efter hinanden. Men der kan også være tale om, at et rør er sprunget.

Vi udsender en SMS eller e-mail, så snart vi modtager en besked fra måleren. Efter den første SMS eller e-mail, går der 24 timer, inden vi sender igen. Vi stopper med at sende sms’er eller mails, hvis vi ikke registrerer et atypisk i løbet af et døgn.

Hvad skal jeg gøre?
Når du modtager en SMS eller e-mail om en mulig lækage/rørsprængning, så undersøg om der har været et ændret forbrug i din husstand det seneste døgn. Har du brugt mere vand, end hvad du plejer?

Hvis ikke, så undersøg dine vandinstallationer (vandhaner, toiletter osv.), og tag evt. fat i en VVS.

Du er velkommen til at kontakte os, men vi kan se de samme data, som du på Mit FH på fh.dk.  På Mit FH kan du også se dit standby vandforbrug. Et højt standby vandforbrug kan være tegn på en lækage.

Vi sender kun SMS eller e-mail, hvis vi har din e-mail adresser eller mobilnummer. På ”Min profil” i Mit FH på vores hjemmeside fh.dk, kan du opdatere din profil med mobil og e-mail. Og så skal du selvfølgelig være vandkunde hos Forsyning Helsingør.

Med ønsket om en fantastisk sommer.

Forsyning Helsingør