Byggemodning, boliger eller erhverv

Der er meget man skal have styr på, når man skal bygge nyt. Har du styr på forsyningerne til dit byggeprojekt?

none

Inden byggeriet går i gang, er det vigtigt, at du undersøger, hvilke regler der gælder og hvilke krav der stilles for netop den grund du skal bygge på.

Her kan du læse, hvad du skal gøre, når du skal opføre en erhvervsbygning eller bygninger til beboelse, såsom etageboliger, rækkehuse eller flere enfamiliehuse. Skal du derimod opføre et enfamiliehus eller et sommerhus skal du læse under Byg nyt.

Her finder du information om tilslutning til de forskellige forsyninger:

Husk at du også skal vælge el-leverandør – Læs mere om Kronborg El

Kontakt os

Skal I udføre en større byggemodning, er det vigtigt I kontakter os tidligt i forløbet, så vi kan få en indledende dialog.

For at vi kan hjælpe jer videre i byggeprocessen og evt. svare på jeres spørgsmål om tilslutningsbidrag m.m., skal I have udarbejdet et konkret projekt.

Vores leveringsgrænse

Vand- og kloakstikledninger bliver leveret til grundens matrikelskel. Inden for matrikelskel er det ejerens ansvar at sørge for at få udført vand og kloak af autoriseret installatører. Fjernvarmestikledninger bliver leveret til og med hovedhanerne enten i en skabsløsning uden for på ydermuren eller inde i bygningen på ydermur.

Tidshorisont ved mindre byggemodninger (kun stikledninger)

  • Kloak, hvor der kun skal udføres stikledninger udføres normalt indenfor 4 uger efter accept om tilslutning
  • Vand, hvor der kun skal udføres stikledning, vil blive udført indenfor 4 uger efter vi har modtaget betaling 
  • Fjernvarme, hvor der kun skal udføres stikledning, udføres normalt indenfor 8 uger efter vi har modtaget betaling  

Tidshorisont ved større byggemodninger (hovedledninger og stikledninger)

  • Kloak, hvor der både skal udføres hovedledninger og stikledninger tager i gennemsnit 1½ -2 år
  • Vand, hvor der skal udføres både hovedledninger og stikledninger vil blive udført indenfor 1 år efter vi har modtaget betaling
  • Fjernvarme, hvor der skal udføres både hovedledninger og stikledninger vil blive udført indenfor 6 måneder efter vi har modtaget betaling

Krydsende ledning på din grund

Der kan være krydsende ledninger på din grund, f.eks. vand- eller kloakledninger som ligger i vejen for dit byggeri. Det kan være vores ledninger, men det kan også være private ledninger eller ledninger som tilhører andre ledningsejere.

Er det vores ledninger, må du ikke bygge oven på ledningerne. Du skal kontakte os, så vi kan undersøge om det er muligt at flytte ledningerne. Vi gør opmærksom på, at omlægning af større ledningsanlæg er tidskrævende og tager i gennemsnit et 1-1½ år, men det afhænger af den konkrete sag.