Mere liv i Egebækken

Renset kondensvand modvirker udtørring af lokal å.

HØK

Røggassen fra afbrænding af biomassen bliver filteret og renset efter helt specifikke krav i miljøgodkendelsen af værket. Dermed sikres, at røgen, der ledes ud af skorstenen opfylder miljøkravene, og primært består af vanddamp.

Processen efterlader en del kondensvand. Vandet renses i et mikrorenseanlæg på værket indtil det er så rent, at det kan ledes ud i den nærliggende Egebækken. Bækken løber under Kongevejen og videre gennem Rørtang og Egebæksvang Skov ud i Øresund.

Tilførslen af det rensede vand er med til at modvirke udtørring af vandløbet og dermed hjælper Helsingør Kraftvarmeværk med til at forbedre livsvilkårene for dyr og planter i bækken, der tidligere har været fokus for et EU-støttet naturgenopretningsprojekt.

HØK