Regler for erhvervsaffald

Alle virksomheder skal sortere deres affald. Det gælder affald fra produktion, forretninger, kontorer, offentlige og private institutioner, bygge- og anlægsaktiviteter m.m. 

Vi skelner mellem genanvendeligt og ikke-genanvendeligt affald. Affald, der ikke kan genanvendes, er fx affald til forbrænding og deponering. Virksomheder skal genanvende deres affald. Det er fx papir, pap, plast, glas, metal, træ, hård PVC.

Visse affaldstyper skal anmeldes til Helsingør Kommune. Det gælder fx farligt affald, herunder klinisk risikoaffald, og bygge- og anlægsaffald. Anmeldereglerne fremgår af Affaldsbekendtgørelsen og Helsingør Kommunes regulativ for erhvervsaffald.