Refusion ved vandspild

Har du haft et større forbrug end normalt? Så kan det måske skyldes et vandspild på grund af utæthed i skjulte eller synlige installationer.

vandspild

Et større vandspild betyder desværre også en større regning end normalt. Du kan søge om refusion af vandafledningsbidraget, når særlige betingelser er opfyldt.

Refusion af vandafledningsbidrag

Når vandspildet er opstået i skjulte installationer, kan du søge om refusion af vandafledningsbidraget for den del af forbruget, som ikke er ledt til kloak systemet. 

Du kan søge om refusion, hvis følgende forhold er opfyldt:

  • Ledningsbrud/vandspild skal være sket på skjulte installationer (installationer, som er gemt bag et skab eller andet og utætte sikkerhedsventiler i et varmeanlæg, betragtes ikke som en skjult installation)
  • Vandet ikke være ledt til kloak systemet
  • Reparation af skaderne skal udføres af autoriserede VVS-installatør og der skal foreligge dokumentation (f.eks. billeder, faktura eller lignede, ikke tilbud på udbedring) for udbedring af skaden fra den VVS-installatør der udført arbejdet
  • Man må ikke have handlet forsætligt eller groft uagtsomt og skal sikret sig mod gentagne ledningsbrud

Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af, hvad der er sket, og hvor skaden er opstået. Der skal vedlægges en kopi af regningen fra den autoriserede VVS-installatør, der har udbedret skaden.

Sager om vandspild følger den normale forældelse på 3 år. Derfor kan du kun søge om refusion for højst 3 år tilbage fra det tidspunkt, hvor vi har modtaget din ansøgning om refusion.

Udfyld ansøgningsformularen 

Opfylder du betingelserne for refusion og har vi modtaget ansøgningsformularen inden 31. december, bliver refusionen først opgjort efter måleren er årsaflæst pr. 31. december. Derefter bliver refusionen modregnet på årsopgørelsens, som udsendes i løbet af februar måned til betaling i marts.

Modtager vi ansøgningsformularen efter årsopgørelsen er udsendt, bliver det reguleret særskilt.

Der opkræves et gebyr for behandling af sager om vandspild, som fratrækkes refusionen.
Se gebyr på takstblad for spildevand på siden priser og takster

Man kan ikke få refusion for: 

Synlige utætheder - Indenfor

En synlig utæthed kunne f.eks. være:

  • Løbende toiletter
  • Dryppende vandhaner
  • Udendørshaner, som bliver utætte eller frostsprænger
  • Utætte sikkerhedsventiler i f.eks. olie eller gasfyr (ofte med direkte afløb til kloak systemet)

hvor vandet afledes til kloak systemet.

Ved brug af vand - Udenfor

Brug af vand udendørs kunne f.eks. være:

  • Opfyldning af havebassin/swimmingpools
  • Vanding af beplantning/træer
  • Vand til dyrehold til privat brug
  • Udendørs bruser
  • eller hvis man har glemt at lukke for udendørs vandhane/haveslangen m.m.

Det gælder også selvom vandet ikke løber i kloakken.

Refusion af vand- og statsafgift

Hvis vandspildet er sket i skjulte installationer og vandspildet er større end normalforbrug + 300 m3 (som er en selvrisiko), kan du også søge om eftergivelse af selve vand- og statsafgiften.

Bliver ansøgningen godkendt af vandværket, skal kravet om eftergivelse trækkes fra det anslåede årlige forbrug tillagt en selvrisiko på 300 m3.

Læs mere om anmodning om eftergivelse af statsafgift

Du skal kontakte det vandværk, der forsyner din ejendom.

Gode råd

En tommelfingerregel er, at der skal være mindst 17 graders varme i huset, når der er frost. Og har du rum, der ikke benyttes bør du have tændt for varmen alligevel, da det sikrer, at vandet cirkulerer rundt i rørene.

Hvis du ikke benytter dit sommerhus om vinteren eller kun i en meget lille grad, anbefaler Forsyning Helsingør at du tømmer dit anlæg for vand, når du forlader sommerhuset.

Husk at du som grundejer er forpligtet til at føre tilsyn med din bolig - også selvom det er et sommerhus.