Sådan får du fjernvarme

Vejen til billig og mere miljøvenlig fjernvarme er nemmere, end du tror

Når du har undersøgt om du kan få fjernvarme og og har sendt os en forespørgsel, vil processen være, som nedenstående:

Hvem gør hvad?

Det gør Forsyning Helsingør

  • Kontakter dig for at aftale et besøg, hvor vi taler processen igennem, og aftaler hvor der skal graves på din grund
  • Graver ud til fjernvarmen på din vej og grund og fører en stikledning fra vejen ind i dit hus
  • Reetablerer din have eller indkørsel
  • Syner dit anlæg og kontrollerer, at alt kører som det skal

Det gør VVS’eren

  • Nedtager og bortskaffer din nuværende varmeinstallation
  • Afhenter fjernvarmemåler på Forsyning Helsingørs lager
  • Indkøber og installerer din nye fjernvarmeenhed
  • Idriftsætter fjernvarmeanlægget

Det skal du gøre

  • Kontakte en eller flere VVS’ere for at få et tilbud på nedtagning og bortskaffelse af den gamle varmeinstallation samt levering og opsætning af din nye fjernvarmeenhed. Vi har samlet en liste over autoriserede VVS-installatører. 
  • Afmelde din gasaftale på Evidas hjemmeside under Mit Evida. Bemærk, at du kan få tilskud til afkobling af gas
  • Stå for eventuelt tømrer-/malerarbejde ifm. installationen af din nye fjernvarmeenhed 

I videoen kan du se processen for installering af fjernvarme i dit hjem. 

Tillykke. Nu har du mere miljøvenlig og stabil fjernvarme.

Mangler du stadig information, finder du måske svarene i Spørgsmål/Svar. 

Kundeservice

Find svar på de mest almindelige spørgsmål om varme her.