Køb af fjernvarmeunit

VVS installatører, der udfører fjernvarmeinstallationer i Forsyning Helsingør Varmes forsyningsområde får mulighed for at købe fjernvarmeunits.

Levering af fjernvarmeunits (gældende fra maj 2022)

Leveringsituationen for fjernvarmeunits er for tiden kritisk, med meget lange leveringstider. For at undgå en situation, hvor nye fjernvarmekunder ikke kan få etableret deres anlæg og aftage varme, har Forsyning Helsingør besluttet, at VVS installatører, der udfører fjernvarmeinstallationer i Forsyning Helsingør Varmes forsyningsområde får mulighed for at købe fjernvarmeunits fra vort lager.

Denne midlertidige ordning gælder under følgende vilkår:

  • Der sælges alene til nytilslutninger i Forsyning Helsingør Varme A/S´ område (udskiftning af units er ikke omfattet).
  • Unit udleveres med den tilhørende måler for hver specifikke kundetilslutning.
  • Der faktureres kun til godkendt VVS virksomhed med CVR nr.
  • Der faktureres 1:1 med indkøbsprisen– Forsyning Helsingør A/S driver ikke forretning på units.
  • Ordningen gælder kun så længe lager haves og må forventes at ophøre når der igen er en normal leveringssituation

Som udgangspunkt vil vi kun lagerføre units med brugsvandsveksler, ikke units for varmtvandsbeholder. Salg og udlevering sker via henvendelse til Forsyning Helsingørs lager.

Har du brug for at købe en unit, så klik her og udfyld formularen.