Eldeklaration

Her får du et overblik over hvordan din strøm bliver produceret.

Vi køber strøm via den nordiske elbørs Nord Pool. Her udbyder bl.a. danske, svenske og norske producenter el fra forskellige energikilder som vindmøller, vandkraft og kraftværker mv.

Brændselsfordeling 2022
41,1% Kul og brunkul
24,8% Naturgas
14,9% Vand, vind og sol
10,5% Atomkraft
4,8% Biomasse og affald
3,8% Olie 

Miljøforhold ved forbrug af 1 kWh    

Elproduktion fra vedvarende energi, der omfatter el fra vind, vand, sol, biogas, biomasse og den bionedbrydelige andel af affald, betragtes som CO2 neutralt.

Elproduktion fra vind, vand og sol er helt emissionsfri, mens der ved brug af biogas, biomasse, affald samt fossile brændsler dannes en række emissioner og restprodukter. Emissioner til luften sker bl.a. som drivhusgasser (kuldioxid, metan og lattergas) og som forsurende gasser (svovldioxid og kvælstofilter).

Restprodukter kan ofte anvendes, fx afsvovlingsproduktet gips til byggematerialer og kulasker til cementindustrien. Bioasker bruges ofte til gødning.

Ved samproduktion med varme er anvendt 125 % metoden, dvs. varmen produceres med en effektivitet på 125 %, øvrige brændsler allokeres elproduktionen. 

Hvad er en eldeklaration

Er man en elhandelsvirkshomhed, skal man ifølge Elmærkningsbekentgørelsen (BEK nr. 1322 af 30/11/2010) vise en eldeklaration for levering af elektriciteten til kunderne i det forgange år (kalenderår)

En el-deklaration er en el-mærkning, der viser brændselsfordelingen samt de tilhørende miljøpåvirkninger ved almindeligt salg af elektricitet i Danmark. Den generelle deklaration er beregnet ud fra elproduktionen i Danmark og er korrigeret for udvekslingen af el med nabolandene samt el-salget til de elkunder, der har købt individuelt deklareret elektricitet, fx vindmøllestrøm.

Deklarationen viser brændselsfordelingen samt de tilhørende miljøpåvirkninger ved almindeligt salg af elektricitet i Danmark. Den generelle deklaration er beregnet ud fra elproduktionen i Danmark og er korrigeret for udvekslingen af el med nabolandene samt el-salget til de elkunder, der har købt individuelt deklareret elektricitet, fx vindmøllestrøm.

Eldeklarationen for 2023 er tilgængelig fra medio 2024. I linket nedenfor kan du se Kronborg Elhandels eldeklaration for 2022.