Særligt for sommerhusejere

Din beholdere bliver tømt ligesom for helårsboliger.

Rest- og madaffaldsbeholderen bliver tømt hver 14. dag. Beholderne til plast (med mad- og drikkekartoner) og metal bliver også tømt hver 14. dag. Har du en papir- og papbeholder, bliver den tømt hver 7. uge. Hvorvidt du har beholdere til papir og småt pap afhænger af adgangsforholdet på din adresse. 

Du har mulighed for – mod et ekstra gebyr – at tilmelde dig ugetømning af madaffald i sommermånederne (juni, juli og august).

Du kan tilmelde dig vores sms-service og få besked om, hvornår vi tømmer.

Glas skal afleveres i de kuber, der er opstillet mange steder i Helsingør Kommune. Hvis du ikke har en papirbeholder, skal papir også afleveres i kuberne. Er du i tvivl om, hvor de nærmeste kuber til papir og glas står, kan du se det på dette kort.

Regler for adgangsveje

For at skraldemanden kan komme til, er det vigtigt, at der er god plads rundt om beholderne, og at vejen hen til beholderne er stabil. Læs om kravene her.

Priser og gebyrer

I Helsingør Kommune betaler alle grundejere et gebyr til de fælles affaldsordninger. I gebyret indgår betaling til de forskellige affaldsordninger. Har du spørgsmål om, hvor meget du skal betale, kan du kontakte vores kundeservice.

Se, hvad gebyret omfatter her.

Læs mere om din affaldsordning