Fritagelse for vandafledningsbidrag

Erhvervsejendomme kan søge om fritagelse for betaling af vandafledningsbidrag.

Hvem kan søge?

Erhvervsejendomme, med vandforbrug der medgår i produktionen eller af anden grund ikke leder vand til kloaksystemet, kan søge om fritagelse for betaling af vandafledningsbidrag.

Det kan f.eks. være vandforbrug som medgår i produktionen hos bagerier, bryggerier eller landbrug med dyrehold.

Hvad kan man søge om fritagelse for? 

Man kan kun søge om fritagelse for den del af vandforbruget som medgår i produktionen, når følgende er opfyldt:

  • Vandet må ikke ledes til kloakken
  • Der skal være et cvr.nr. på den virksomhed der søger om fritagelse
  • Der skal være en eller flere bimålere, som måler alt vandforbrug, der medgår i produktionen

Man kan ikke i øjeblikket få fritagelse for det vand der bruges til andre formål i virksomheden, f.eks. vand, der bruges til vask af biler, landbrugsmaskiner, havevanding o.l. 

På samme måde kan man heller ikke endnu få fritagelse for vand, der bruges i erhvervsejendommens toiletter, køkken, håndvaske, bruserum m.v.  

Forsyning Helsingør ønsker, at både erhverv og private fremover skal kunne søge om fritagelse for vandafledningsbidrag ved genanvendelse af regnvand, når særligt miljøhensyn taler for det. Derfor vil et forslag om ændring af betalingsvedtægterne for Spildevand snart blive behandlet af Byrådet.

Hvad koster det?

Det koster ikke noget at søge om fritagelse, men for at man kan få fritagelse skal man købe en vandmåler af os, som skal installeres af en autoristeret VVS-installatør. Vi skal syne og godkende installationen.

Udgiften til køb af måler og VVS-installatøren afholdes af ejer. Dertil kommer et fast husstandsbidrag som opkræves årligt. Pris på måler og husstandsbidrag fremgår af vores prisoversigt på vand.

prishus forside

Se de gældende priser og takster for affald, el, varme, vand og spildevand her. Du kan også se tidligere priser og takster.

Søg om fritagelse

Du skal søge om fritagelse for vandafledningsbidrag ved at udfylde formularen.

Opfylder du betingelserne, skal du søge om fritagelse.

Ansøgningen skal indeholde en tegning, som viser:

  • Placering af bygninger på grunden
  • Ledningsføring af vandledninger herunder aftapningssteder
  • Placering af hovedmåler og bimåler(e)
  • Ledningsføring for kloak og afløb