Læs om tilbuddene i "Walk the Science"

Forløb til motivation, læring og engagement.

wts_2_620x300.jpg

Undervisningsforløbene i Walk the Science er bygget op over samme skabelon med aktiviteter før, under og efter besøget.

”Før”

Aktiviteter giver eleverne indblik i, hvorfor det er vigtigt at arbejde med emnet samt forforståelse for det faglige stof, som er relevant på forsyningsværket.

”Under”

Vi nedbryder den traditionelle rundvisning, så lærer og medarbejder viser rundt sammen. Medarbejderen kommer med relevant viden og engagement og læreren samler op, og har ansvaret for flowet i elevernes læring. Der er steder undervejs, hvor rundviseren forventer at læreren tager over og uddyber eller repeterer vigtige pointer. Til nogen forløb er der desuden relevante undersøgelser eller modelforsøg, som skal udføres på stedet. Eleverne er udstyret med et besøgshæfte med spørgsmål tilpasset til rundvisningen, så de kan notere den viden, de får under besøget, og som de skal bruge i efterbehandlingen.

”Efter”

Aktiviteterne samler op på ”før”-aktiviteterne og efterbehandler rundvisningen. Til alle forløbene er der en formidlingsopgave til sidst, hvor eleverne også tvinges til at tage aktivt stilling og formulere problemstillinger frem mod afgangsprøverne.

Til flere forløb er der også en lærervideo. Vi har fået erfaring for at eleverne med fordel kan se med på videoerne (og også bruge dem som repetition).

I menuen til højre finder man de 6 forløb med tilhørende elevhæfter, besøgshæfter og lærervejledninger (med læringsmål, didaktiske overvejelser, instruktion til lærerens deltagelse under besøget samt kommentarer til alle aktiviteter). 

Læs mere om de enkelte forløb i menuen til højre!