Grundvand og drikkevand testes for nyt pesticid

Vand

Ingen konkret mistanke om forurening i Forsyning Helsingørs indvindingsområder.

Der er på nationalt plan fundet rester af pesticidet, chlorothalonil-amidsulfonsyre i to indvindingssboringer til vandværker. Chlorothalonil-amidsulfonsyre er et nedbrydningsprodukt af chlorothlonil, et svampemiddel, som har været godkendt i Danmark i perioden fra 1982 til 2000 til brug ved dyrkning af bla. hvede, kartofler og jordbær på friland samt agurker og prydplanter i væksthuse.

Som en konsekvens har Miljøstyrelsen nu bedt alle vandværker om at teste for dette stof som en del af den lovpligtige kontrol for pesticider.

Sammen med kommunens vandmyndighed i Center for By, Land og Vand er det aftalt, at Forsyning Helsingør fremover tester for stoffet i vores grundvandsboringer samt i det vand, der pumpes ud til kunderne fra vandværkerne. Allerede inden for de næste par uger testes vandet, der pumpes ud til kunderne fra alle vandværker for chlorothalonil-amidsulfonsyre.

vandboring.jpg